Jeg overtog forretningen i 1999 med 330 udlejningscykler. I dag tæller udlejningen 500 røde cykler af dansk kvalitet (Kildemoes og Winther) i alle størrelser. Vores cykler er specielt designet til Læsøs forhold. På vores flade ø er 3 gear og en oprejst kørestilling alt, hvad du behøver for at nyde turen og naturen. Går turen via grusvej og skovsti er du 'terrængående', da cyklerne er udstyret med semi-bredde dæk med ekstra punkteringsbeskyttelse.

I butikken reparerer og sælger vi også cykler. Kom ind og se vores udvalgte kvalitetscykler. Har vi ikke cyklen, der passer dig, bestiller vi den gerne hjem.

Hvem er Jarvis?
Forretningen blev grundlagt i slutningen af 1970´erne af Robert Jarvis, som var englænder, og gift med Connie Strøm, som har familie på Læsø. Robert døde i slutningen af 1986 af kræft. Forretningsnavnet Jarvis har hele tiden kørt videre, og jeg har ingen planer om at ændre det. Jarvis er Jarvis.